Revisor/revisorassistent
Til dig, der er revisorassistent eller revisor … eller drømmer om en fremtid i faget
Til dig, der er revisorassistent eller revisor … eller drømmer om en fremtid i faget
Vi har travlt og mangler derfor flere hænder – dine hænder, hvis du vil have en stilling, hvor du får stor indflydelse, gode muligheder og nogle fantastiske kolleger hos Sydjyllands mest dynamiske gruppe af regnskabsfolk.
Revisionscentret er en professionel revisionsvirksomhed med base i det sydjyske. Vi er repræsenteret i 6 af områdets større byer, og du får din daglige gang på kontoret i Aabenraa, hvor 20 erfarne og dedikerede kolleger står klar til at byde dig velkommen. Vi er medlem af FSR Danske Revisorer og har et solidt fundament på over 700 kunder – heraf en god blanding af mindre, mellemstore og store virksomheder.
Som kollega hos os varetager du selvstændigt regnskabs- og revisionsopgaver for kunderne. Du kan derfor være forholdsvis selvkørende fra start, men vil også kunne indgå i teams med andre kollegaer. Vi har fokus på at levere høj service til vores kunder – hver gang. Du vil blandt andet blive tilbudt selv at stå for kundemøder og opfølgning og vil derfor have en høj grad af indflydelse, frihed og ansvar i dagligdagen. Vi giver mulighed for brug af flextid så arbejde og privatliv kan derfor kombineres, og den rette balance kan opnås.
Du får en unik mulighed for at blive en del af en velfungerende og succesfuld virksomhed, hvor du kommer til at spille en vigtig rolle. Du får mulighed for direkte at påvirke, hvordan vi gør tingene, da vi har meget korte beslutningsveje og vi er ikke bundet til nogen masterplan. Samtidig får du fantastiske udviklings- og karrieremuligheder, i det tempo du måtte ønske det. Herudover har vi alt det sociale, hvor vores personaleforening blandt andet arrangerer fester, middage og diverse ture.